December 06 2019 20:10:18
Navigation
· Forside
· Optagelse i klubben
· Hent en folder
· Aktivitetskalender
· Sikkerhedsregler
· Bestyrelse og administration
· Vedtægter
· Artikler
· Strømprognoser
· Vejret
· Vindmålinger
· Vandstand
· Vandtemperatur
· Søg
· Facebook (Lukket gruppe)
Sikkerhedsbestemmelser
Skærbæk Kajakklubs sikkerhedsbestemmelser.

§1 Grundlæggende princip
Det grundlæggende princip for sikkerhed ved kajakroning er, at man altid skal have en plan for, hvad man gør, hvis ens kajak kæntrer. Denne plan skal kunne udføres uanset sø-, vind- og vejrforhold. Man er ansvarlig for egen sikkerhed. Roeren skal uanset frigivelsesstatus selv vurdere om det er forsvarligt at gennemføre den planlagte rotur indenfor frigivelseszonen. Det er obligatorisk at bære svømmevest.

§2 Optagelseskrav
For at blive optaget som aktiv og frigivet roer i klubben skal medlemmerne ved underskrift bekræfte at de ikke lider af sygdomme, i kraft af hvilke de kan få lammelser eller miste bevidstheden.

§3 Klubbens rofarvand
Sikkerhedsbestemmelserne omfatter også et søkort som viser nærfarvandets opdeling i zone 1, zone 2 og zone 3 (bilag 1). Zone 3 omfatter desuden al sejlads i danske farvande med minde end 1500 m til land. Endelig defineres roning med over 1500 m til kysten, samt den jydste vestkyst som zone 4.

§4 Frigivelse til at ro i zone 1 og zone 2
For at blive frigivet til at ro i zone 1 og zone 2, skal medlemmet være fyldt 14 år og have gennemført klubbens Kajak-grundkursus, som omfatter:
· svømmeprøve, 600 m.
· kæntrings/entringsprøve, med cockpitovertræk i de modeller som du vil benytte.
· indføring i klubbens vedtægter og sikkerhedsbestemmelser.
· indføring i “lov og ret på vandet”, som beskrevet i hæftet fra Søsportens Sikkerhedsråd
· indføring i vandets og vejrets påvirkninger som beskrevet i hæftet " Kulde” fra Søsportens Sikkerhedsråd.
· instruktion i håndtering af klubbens materiel
· vejledning om påklædning ved kajakroning
· instruktion i roteknik.
· indføring i udrustning af kajak for kort- og langtursroning.
· Roet mindst 50 km sammenlagt
Når klubbens kajak-grundkursus er gennemført, har roeren tilladelse til:
- At ro i alle klubbens kajakker i zone 1.
- At ro alene i zone 2 i kajaktyper, for hvilke kæntrings/entringsprøve er gennemført.
- At ro ud i zone 3 under ansvar og følgeskab af en færdiguddannet zone 3 roer.
En roer der kun kan entre kajakken ved hjælp af en makker og som i øvrigt opfylder ovenstående undtagen selventringsprøven har adgang til samme farvand som en frigivet roer såfremt mindst 2 frigivne roere følges ad.
Voksne roere, der har gennemført klubbens kajak-grundkursus, har derudover tilladelse til:
- At få udleveret nøgle til bådhuset.
- At tage ansvar for og følge en roer fra grundkurset, som vil med ud i zone 2.
- At tage ansvar for og følge en uøvet, som vil prøve en gæstekajak i zone 1.
Se i øvrigt frigivelsesoversigten i bilag 2

§5 Frigivelse til at ro i zone 3
For at blive frigivet til at ro i zone 3, skal man være 18 år, have gennemført klubbens Kajak- grundkursus og desuden have gennemført følgende:
· 3 efterfølgende kæntring-/entringsprøver i vindstyrke 4 eller højere (6-8 m/s, se vejledning i bilag 4 nederst på siden), i de kajaktyper som du vil benytte.
· 10 km roning under hårde strøm og vejrforhold.
· 25 km rotur
· roet 250 km sammenlagt.
Når klubbens zone 3 krav er opfyldt og registreret i klubben, har roeren tilladelse til:
- At ro i zone 3 i kajaktyper, for hvilke kæntrings/entringsprøve er gennemført.
- At tage ansvar for og følge en roer fra grundkurset, en færdiguddannet zone 2 roer eller en gæst med EPP2 certifikat eller højere, som vil med ud i zone 3.
- At tage ansvar for og følge en uøvet, som vil prøve en gæste kajak, i zone 1 og 2.
Se i øvrigt frigivelsesoversigten i bilag 2

§6 Frigivelse til at ro i zone 4
Roning i zone 4 må kun foregå i havkajak. For at blive frigivet til at ro i zone 4, skal man have EPP3 certifikat. Bestyrelsen kan dog dispensere herfor.
Ved roning i zone 4 skal roeren:
Sikre at kajakkens sikkerhedsliner og/eller fangliner er stramme, og ikke kan løsne sig under redninger.
Sikre sig at kajakkens luger og skot er tætte.
Medbringe pagajflyder, pumpe, nødblus eller andet signaludstyr, reservepagaj, slæbetov, mobiltelefon, førstehjælpspakke og kompas.
En roer, der er frigivet til zone 4 har tilladelse til:
- At ro i zone 4 i sommersæsonen.
- At tage ansvar for og følge en færdiguddannet zone 3 roer (eller en gæsteroer, der har EPP3 certifikat eller højere) som vil med ud i zone 4.
Se i øvrigt frigivelsesoversigten i bilag 2

§7 Ungdomsroere
Ungdomsroere er roere mellem 14 og 18 år, som er medlem af klubben via et familiemedlemsskab, og hvor mindst en af forældrene er uddannet roer i klubben. Ungdomsroere kan optages i klubben fra det år de fylder 14 år. Ungdomsroere bruger forældrenes nøgle og ror på forældrenes ansvar.

§8 Børneroere
Ved børneroere forstås børn af uddannede medlemmer, som det uddannede medlem selv har oplært i kæntrings/entringsteknikker.
Ved børneroning langs kysten skal vandtemperaturen være over 12 grader og ved krydsning over 16 grader.
Børneroere som har aflagt en 300 m svømmeprøve og kæntrings/entringsprøven, må ro med ud i zone 1, zone 2 og zone 3 under ansvar/følgeskab af en uddannet zone 3 roer.
Børneroere skal altid være iført børnesvømmevest eller børneredningsvest. Hvis børneroere bruger overtræk skal det sidde så løst, at let kan fjerne det ved kæntring.

§9 Gæsteroere og uøvede voksne og børn
Gæsteroere fra andre klubber der har gennemgået en formaliseret kajak-uddannelse på minimum EPP2 niveau eller tilsvarende må ro i følgeskab med en roer fra vores klub, og der må roes i de zoner som vores roer er frigivet til. Øvrige børn og voksne som ikke har gennemført klubbens grundkursus eller har en formaliseret kajakuddannelse på minimum EPP2 niveau eller tilsvarende, betegnes som uøvede.
Uøvede må kun benytte kajakker med grønt mærkat, eller havkajakker hvor cockpit kanten sidder så højt at kajakken kan roes uden overtræk.
Børn som ikke har aflagt svømmeprøve skal være iført redningsvest med flydekrave.
Vandtemperaturen skal vurderes forsvarligt, inder der arrangeres ture med uøvede, specielt for børn skal temperaturen være over 12 C . Se ovenfor!
Ved gæsteroning med mere end 1 uøvet gæst, skal der udfærdiges en sikkerhedsinstruks i henhold til Søfartsstyrelsens regler. Sikkerhedsinstruktionen udfærdiges på baggrund af klubbens skabelon, som kan findes her: Link til skabelon for Sikkerhedsinstruktion
Gæsteroere fra andre klubber må kun ro i følgeskab med en roer fra vores klub, og der må kun roes i de zoner som vores roer er frigivet til.

§10 Vinterroning
Vinterroningsperioden er fra den 31. oktober til den 1. maj, og der skal følgende regler overholdes:
- Roere der ikke er færdige med klubbens grundkursus, må ikke ro om vinteren.
- Hvis man ror alene, roes der mindre end 100 m fra land eller hvor man kan bunde.
- Der må ikke roes i zone 3 og 4. Dog må roere, der er frigivet til zone 4, ro i zone 3, når krav ellers gældende for zone 4 overholdes.
- Hvis der er isdannelser, eller drivis, må der kun roes i havkajakker, og roeren skal være ekstra opmærksom på farer ved påsejling af drivis (kæntring samt brud på skroget).

§11 Almindelige forsigtighedsregler
1. Roning bør generelt foregå i en fornuftig afstand til land, og krydsning af åbent vand gøres så kort som muligt. Længere solokryds frarådes.
2. Roning med uøvede bør foregå tæt ved land, så man ved en evt. kæntring kan svømme til land.
3. Roerne bør tage behørigt hensyn til vejr, vind og strøm. Særligt påpasselighed bør iagttages ved længere overfarter, idet pludselig tiltagende vind, drejning af vinden eller byge-vejr hurtigt kan rejse en sø på brede fjorde, søer og bælter. Ved optrækkende vejr, og tåge, bør roerne straks søge land.
4. Skiftes der til en ny bådtype med mindre stabilitet end den båd man er vant til at ro, skal de første 50 km altid roes en zone lavere end man er frigivet til, se i øvrigt §4 og 5.
5. Under roning i havne skal kajakker altid holde sig i højre side af sejlløbet, og de må ikke på nogen måde komme i vejen for skibstrafikken.
6. Roeren skal under roning være iført en passende let og tætsiddende beklædning, der hæmmer svømning mindst muligt i tilfælde af kæntring.
7. Roning i spirituspåvirket tilstand eller hermed sidestillede tilstande er ikke tilladt.

§12 Klubbens udstyr
Samtlige kajakker og pagajer skal mindst én gang om året synes og godkendes af klubbens materialeforvalter. Enhver beskadigelse af klubbens materiel skal straks markeres med skiltning, sikres mod følgeskader og meddeles klubbens materialeforvalter. Enhver kajak skal være mærket med klubbens navn, og kendingsmærke, så den til enhver tid kan identificeres.

§13 Sikkerhedsudstyr
Det er obligatorisk at bære en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest og anvende pagajline. Dog ikke ved rulletræning i Zone 1. Ved roning mere end 100 m fra land, skal alle fartøjer desuden medbringe overtræk, et let tilgængeligt øseredskab eller pumpe der ikke kan gå tabt ved kæntring.
Turkajakker med bred cockpitkant skal, ved roning med overtræk, have påsat plastslange til sikring af at overtrækket slipper let.
Ved roning i mørke skal enhver kajak medføre en klart lysende lygte (jvf. “lov og ret på vandet”).
Ved længere ture anbefales det at medbringe mobiltelefon, kompas og førstehjælpspakke.

§14 Ro-journal
Alle ture skal inden starten indføres i rojournalen med navn, starttid, dato, bådnummer og omtrentlig bestemmelsessted. Straks ved hjemkomsten skal det roede antal kilometer indføres i rojournalen.

§15 Beklædning
Ved roning mere end 100 meter fra kysten skal roeren være iført beklædning, så der i henhold til søsportens sikkerhedsråds pjece kan forventes 4 timers overlevelse i vand (bilag 2). Det vil sige:
- Vand over 12 grader: normal beklædning
- Vand 8-12 grader: vindtæt beklædning
- Vand under 8 grader: våddragt (heldragt eller Long John med rojakke der er tæt ved ærmer og hals) eller tørdragt. En roer, der rulletræner regelmæssigt må ro i tuilik (i havkajak).

Bilag 1:



Bilag 2




Bilag 3




Bilag 4: Vindstyrketabel

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Siden dannet på: 0.01 sekunder 1,050,452 Unikke besøg