Fuldmåneroning
Skrevet af LeoJensen d. December 06 2014 - 21:33:08
DMI havde lovet vindstille, klart vejr og fuldmåne. Det måtte udnyttes.
Udvidet nyhedstekst
Søren, Karin, Carsten, Susanne, Marianne og undertegnede tog afsted kl 15:30, hvor vi startede med at se den smukke solnedgang - som godt nok nåede at passere inden vi nåede på vandet. Kl 15:40 var den væk. Annette og Henrik så den måske på vandet, for de var tyvstartet.

Vi har nok ikke tal på hvor mange svaner vi så. I og omkring den første flok vi mødte, talte Marianne 20. Farven på vandet er ikke kunstigt lavet lyserød. Sådan var den lige efter solnedgang!


Karin og Carsten havde taget Carlsberg Færgen, da Carstens skulder kun var måske klar. Den var lidt svær at styre, var meldingen, men når himlen ser sådan ud - hvem klager så over sådan en detalje :-)


Vi roede ned i Lillebælt, for at ro fuldmånen i møde. Her er Henrik og Susamme på vej.


Også skrænterne stod smukt som baggrund for det blanke vand.


Og kiggede man sig tilbage, så kunne man se, at det ikke kun var os der nød den fantastiske aften. Det gjorde hunderedevis af fugle også.


Nede ved den gamle lillebæltsbro er det ved at blive mørkt. Månen skulle være stået op, men gemmer sig bag skrænter og træer.


Endelig tittede den frem, og det gik op for os at vi havde kunnet se skæret fra den i et stykke tid. Vi havde troet at det var nogle projektører. Den er lidt svær at fotografere ordentlig, og billedet yder den ingen retfærdighed. Den var fantastisk flot.


Vi besluttede at ro så langt ned, at vi kunne se måner op i Lillebælt under den nye bro. Billedet kan give et lille indtryk af hvad vi så, men som før - så yder det ingen retfærdighed. Det var meget flottere i virkeligheden.


Så strækkes der ryg inden hjemturen. Søren var nem at se med pandelampe og reflekser på jakke og redningsvest.


Marianne og Susamme ville gerne have haft et billede af dem selv med månen i baggrunden. Det lykkedes ikke. Men et lille stemningsbillede fik vi da i kassen.


Det hører med til historien, at da vi kom tilbage til klubhuset, var der fyret op i brændeovnen, og Karin og Carsten serverede suppe og flutes.

Redaktøren takker for selskabet og suppen.